Inwema - International Wealth Management

Inwema virker som din formuerådgiver i banken.




Dansk English Svenska Deutsch






De syv gyldne regler (nyhedsbrev)

Vil du også finde de rigtige investeringsforeninger (fonde) og bygge dit depot op? Inwema (Schweiz) vil i dette nyhedsbrev beskrive syv regler og vise, hvordan en personlig planlægning lykkedes. Læs mere nedenfor..

Det, at investere er ikke trylleri, det mener i hvert fald nobelprismodtageren og grundlæggeren af moderne portefolioteori Harry Markowitz. Markowitz har flere gange udtalt at han kun en gang om året, nemlig når han udfylder sin selvangivelse, ser på sammensætningen af hans investering og foretager korrektioner såfremt værdiudviklingen ikke er tilfredsstillende.

Det sammen gælder også investeringsguruen og mangemillionæren Warren Buffet, han er heller ingen hyppig trader der gør brug af komplicerede og svært gennemskuelige investeringer. Med investeringsselskabet Hathaway har han igennem 42 år modtaget et afkast på 21% per år. Siden 1965 er DKK 1.000 således vokset til DKK 3.000.000. Til sammenligning var det amerikanske aktieindeks kun halvt så højt i samme periode.

De to investeringseksperter Markowitz og Buffet er måske overraskende nok netop kommet så langt på grund af deres gennemskuelige strategier som vi her har valgt at kalde de syv gyldne regler.

1.) Intet mål ingen vej
For mange investorer er målet hurtigt defineret, nemlig et højt afkast og samtid lav risiko. Heri befinder sig dog en konflikt. Ønskes højt afkast skrues også op for den accepterede investeringsrisiko. Det kan derfor anbefales først at afgøre, hvor meget der ønskes investeret og, hvor store tab man eventuel kan acceptere. Sidst men ikke mindst, hvordan disse eventuelle tab vil påvirke ens levestandard. Under definitionen af mål skal også afgøres, hvor stor en andel af aktier der skal være i ens depot samt om der løbende er brug for likviditet. Det kalder vi en investeringsanalyse.

2.) Tid er penge Kurslisten
Den åbenlyse og spontane investeringsmulighed er ofte den 
forkerte. Omsætningen af en investeringsplan kan godt tage dage eller uger. Den største tidsrøver er i dette spil måldefinitionen og selve formueopdelingen såvel som den egentlige søgning efter egnede fonde. Husk at opsparingen på bankkontoen altid er disponibel men en gang investeret kan medføre store omkostninger eller tab, hvis det skal gøres om.

3.) Tale er sølv, information er guld
Der findes i hele verden flere fonde end der findes børsnoterede aktier. Alene i Schweiz findes der cirka 5.000, hvilket bør være tilstrækkeligt til at kunne foretage en god investering med ens formue. I øvrigt gælder at gode råd fra venner og familie eller modetrends om interessante investeringer ofte viser sig ikke at have tilstrækkelig substans. Det der tæller er fakta, her kan Inwema (Schweiz) være en god medspiller i forbindelse med at analysere de mange factsheets og informationer. Fondene skal nemlig ikke kun vise performance (afkast) ligeså vigtig er den risiko der findes i fonden. Det er før set at en fond med 3 gode år efterfølgende bliver ramt af 3 dårlige. Således er risikoen vigtig, det er blandt andet volatilitet (udsving), tab, afkast inklusiv dividende, omkostninger samt stabiliteten hos dem der forvalter fonden.

4.) Frem og tilbage er lige langt.
Hvis først formueopdelingen er foretaget og de passende fonde købt er der ikke mere at komme efter. Præcis som Markowitz, kan investorer også indstille sig på kun at kontrollere og justere sine fonde en gang om året. Desværre bliver denne regel også misforstået det gælder især ved tab. Investorer venter gerne i håbet om at markedet retter sig og fonden igen kommer på ”ret køl”. Her kan det være nødvendigt at acceptere et tab og stige ud. Det samme gælder ved usædvanlige store stigninger, her bør også løbende ske justeringer.

5.) Billigt er relativt
Dyrt er ved fonde først og fremmest købet. Det er ikke det gode afkast der er afgørende for en investeringsgevinst. Det afgørende er nettoafkastet efter reduktion af alle omkostninger. Det er før set at omkostningerne (kurtagen) ved køb af en fond kan belaste første års netto afkast meget. Høje omkostninger bør efter vores opfattelse kun finde sted, hvor der samtidig også er en høj performance, det er dog ikke alle fonde der klarer denne spagat. Af andre vigtige elementer gælder stempelafgift, forvaltnings- og transaktionsomkostninger, fremmede omkostninger etc.

6.) Hellere enkelt end kompliceret.
Enkle og let forståelige koncepter har specielt ved investeringsforeninger størst chance for succes. Børsnoterede indeksfonde som ETF der blot passivt kopierer et indeks kan ofte give et bedre afkast end mange af de aktiv forvaltede investeringsforeninger. Det samme gælder også for obligationer eller strategifonde, hvor købet af de enkelte obligationer eller fonde kan være ligeså godt som en hel fond.

7.) Læg ikke alle æg i samme kurv
Markowitz har igennem sin portefolioteori bevist at man med forskellige investeringssammensætninger kan opnå en lavere risiko og samtidig et højere afkast. Denne teori om diversifikation (spredning) kan sagtens omsættes igennem investeringsforeninger. Med en ideksfond eller obligationsfond som basisinvestering har man ofte afdækket de vigtigste områder. Det gælder også selvom man ved siden af skulle forsøge at opnå et ekstra afkast. Til syvende og sidst er det strategien og formueopdelingen der fører til en langsigtet og vedvarende succes med højt nettoafkast.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven






Inwema - International Wealth Management

Inwema | International Wealth Management Kontakt os | +45 31693169 | Sitemap | Disclaimer