Konto i udlandet og pengeoverførsler fra Danmark er beskrevet i nationalbankens udlandsbetalinger og indberetningsforskrifter. Læs mere nedenfor..Danske pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler må kun overføre beløb til konti i udlandet tilhørende fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige til Danmark af kontoen eller afkastet heraf.
Konto i udlandet
De generelle indberetningsforskrifter beskriver de overordnede retningslinjer for oplysninger om udlandsbetalinger til Nationalbanken. Forskrifterne omfatter eksempelvis overførsler foretaget af en dansk skattebetaler med bopæl i Danmark til en udenlandsk konto i Schweiz eller Luxembourg.
Indberetning til Danmarks statistik
På baggrund af oplysningerne udarbejder Nationalbanken en betalingsstatistik,
som anvendes til opgørelse af Danmarks betalingsbalance.
Indsamling af oplysninger til Nationalbankens betalingsstatistik sker i medfør af Industri- og Samordningsministeriets bekendtgørelse nr. 658 af 11. juli 1994 om valutaforhold. Oplysningerne til betalingsstatistikken afgives under strafansvar i henhold til bekendtgørelsens §5, jf. §15 i lov om valutaforhold mv.
Bankerne har indberetningskrav
Finansielle institutioner som banker, der formidler betalinger mellem valutaindlændinge og valutaudlændinge over konti i udlandet, benævnes i henhold til valutabekendtgørelsens §2 som valutahandlere. Disse banker fra Danmark er underlagt indberetningskrav, ligesom Nationalbanken pålægger dem at indsamle statistiske oplysninger.
Overførsel til udlandet
For betalinger eller overførsler til udlandet på under 100.000 danske kroner eller modværdien heraf i fremmed valuta skal der ikke afgives oplysning om betalingsformålet.

Indberetning først fra DKK 100.000
For betalinger eller overførsler til udlandet på over 100.000 danske kroner eller modværdien heraf i fremmed valuta skal betalingsformålet samt betalingsmodtagerens hjemland indberettes til nationalbanken.
Oplysningerne er jævnfør indberetningsforskrifterne fortrolige og bruges alene til statistiske formål.
Anmodning om åbning af bankkonto i udlandet. Klik her.. Tilmeld dig vores nyhedsbrev. 
|