Inwema - International Wealth Management

Inwema hjælper dig til økonomisk overblik, det giver tryghed.




Dansk English Svenska Deutsch






Forskudsansættelsen

Det er nu du skal gennemgå dine forskudsansættelser for 2012 og 2013.

Forskudsansættelsen. 
Skats skøn over dine forventede indkomster og fradrag samt skatter for 2013  bliver foretaget den 7.11.2012. Forskudsansættelsen ligger således fra denne dag i din skattemappe hos Skat. Medmindre du har bedt om det, vil den ikke blive sendt til dig. Der er således god grund til at gå ind i sin skattemappe for at sikre sig, at ansættelsen ikke er helt forkert. En forkert ansættelse kan betyde, at du kommer til at betale en helt forkert foreløbig skat. Hvis du har betalt for meget i skat, når 2013 er gået, vil du få 0,5 % i rente af den for meget betalte skat sammen med årsopgørelsen for 2013, når den engang foreligger i foråret eller sommer 2014. Har du betalt for lidt i skat, skal du betale minimum ca. 4,4 % i rente af din restskat, når årsopgørelsen foreligger. Det er det som Skat benævner symmetri i skattesystemet.
Ligegyldigt hvad du gør, er det altså dårlig forretning for dig, hvis din forskudsansættelse er forkert. Der er altså god grund til at undersøge om forskudsansættelsen for 2013  er rigtig. Især hvis du har haft store ændringer i dine økonomiske forhold fx flytning til eller fra udlandet, er der særlig grund til at være på vagt. Som udgangspunkt for din forskudsansættelse for 2013 vil det være tallene fra din selvangivelse for 2011 der lægges til grund med mindre reguleringer. 
Nu kan man jo altid lave en ændring af sin forskudsansættelse, så derfor er det typisk ikke så afgørende, om man foretager en ændring af den foreløbige ansættelse for det kommende år nu eller senere. Det er mere et temperament- eller  principspørgsmål.
Fra et rent privatøkonomisk synspunkt er det i virkeligheden langt vigtigere i november og december at sørge for, at den forventede indkomst i den aktuelle forskudsansættelse for 2012 stemmer overens med de reelle indkomster. Dette gælder især, hvis der ellers er udsigt til en større restskat med de dyre rentetillæg.
Hvis du har brug for assistance eller rådgivning om forskudsansættelsen for 2012 eller 2013, er du velkommen til at kontakte os på info@inwema.dk
 

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven






Inwema - International Wealth Management

Inwema | International Wealth Management Kontakt os | Disclaimer