Du opnår stordriftsfordele ved at investere i en investeringsforening i form af større risikospredning, end hvis du investerer direkte i aktier eller obligationer. Læs mere nedenfor..
Investeringsforeningens aktiv klasser
En investeringsforening er et udtryk for et antal personer, der vil investere sammen. Foreningen samler investorernes penge i en pulje eller pengetank, som hver investor får en forholdsmæssig ejerandel i. Pengene i puljen investeres i en række forskellige værdipapirer som er opdelt efter brancher, regioner (Danmark, Europa, USA etc.) samt aktiv klasser så som aktier, obligationer, råvarer, valuta etc..
Investeringsforeningens indtægter og udgifter deles
Investorerne eller medlemmerne, i investeringsforeningens enkelte afdelinger deler omkostningerne, tabene og avancerne fra investeringerne.
To typer investeringsforeninger
Investeringsforeningerne er opdelt i forskellige typer. Der findes kontoførende og certifikatudstedende investeringsforeninger.
Kontoførende investeringsforeninger
De kontoførende investeringsforeninger udsteder ikke omsættelige beviser til investorerne, men administrerer medlemmernes penge som indskud. Det er normalt ikke muligt for private investorer at investere i kontoførende investeringsforeninger.
Akkumulerende investeringsforeninger
De certifikatudstedende investeringsforeninger tilbyder derimod omsættelige beviser, der kan købes og sælges, til alle foreningens medlemmer. De kan igen opdeles i to grupper. Den ene af disse er akkumulerende, hvilket vil sige, at de ikke giver udbytte. Det skal de udloddende derimod i henhold til reglerne i ligningsloven.
Udlodning betyder udbyttebetaling til foreningens medlemmer, ligesom et aktieselskaber betaler udbytte til deres aktionærer.
Investeringsforeninger skal følge en fastlagt strategi
Investeringsforeningernes afdelinger er forskellige i forhold til de værdipapirer, der investeres i. De forskellige afdelinger har hver især i deres vedtægter defineret en række investeringsstrategier, som afdelingen skal følge. 
Hvor købes investeringsforeninger?
Investeringsforeningerne kan købes ved henvendelse til Inwema. Læs mere om åbning af en fondskonto uden bankgebyrer, klik her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. 
|